Strikkede babyshorts

strikkede babyshorts

Mere af det der gør baby hjemmestrikket-lækker

Strikkede babyshorts – det er også af mine favoritter. De passer perfekt uden over en body og strømpebukser og passer til både piger og drenge. Denne opskrift er også fra bogen “Drengestrik – strikkeopskrift til drengetøj 0-8 år” af Charlott Pettersen.

strikkede babyshorts

Strikkede babyshorts

Opskriften findes fra str 3 måneder til 8 år, jeg strikkede et par i størrelse 3 måneder til min søn inden han blev født. Han har kunnet passe disse shorts siden han blev født og er først nu ved at være vokset ud af dem, men han er også blevet godt 5 måneder. Det giver dobbelt tilfredshed at lave noget der gør baby hjemmestrikket-lækker og som de oven i købet kan passe mindst dobbelt så lang tid, som alt det andet tøj.

Jeg har strikket disse shorts i uld, da det passer godt til årstiden. Jeg skal snart i gang med nogle i bomuld, som passer bedre til de bare sommerben.

Den eneste ændring jeg har lavet i forhold til opskriften er ved åbningerne til benene, hvor man skal skifte til strømpepinde. Her står der i opskriften, at indtagningen gøres ved at strikke to masker sammen hele vejen rundt. Jeg har kun lavet halvt så mange indtagninger, det vil sige strikket to masker ret og dernæst strikket to masker ret sammen og gentaget dette hele vejen rundt. Ellers blev benåbningnerne alt for stramme og jeg har ikke en af de største babyer.

Du må se at komme i gang, hvis du ikke vente med at se din baby hjemmestrikket-lækker i disse shorts. God strikkelyst.

Se mere:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *