Sommerbukser – Jubii det lykkedes

sommerbukser

Sommerbukser i viskose

Egentligt skulle jeg kun sy ud af 2 m grønt viskosejersey inden jeg havde planlagt en lille sypause. Jeg har skam også syet af det grønne stof. Det er blevet til to gode sommerkjoler til Liselotte og to t-shirt til mig selv.

Jeg var i byen en dag og så et par fine sommerbukser i viskose og det gav inspiration til lige at sy lidt mere i denne omgang. Det er blevet til to par viskose sommerbukser til Frederikke og to par til mig selv. Derudover har jeg fået syet t-shirt i noget dejlig blødt bomuldsjersey.

sommerbukser

sommerbukser

sommerbukser

sommerbukser

Sy sommerbukser

Mønsteret er et mix. Jeg er gået ud fra et grundbukser af nogle helt almindelige bukser og lavet læg foran. Jeg har lavet læggene i mønsteret ved at klippe en lang slis i mønsteret, der hvor jeg ville have læggen og på den måde gøre mønsteret breddere der. Slissen har jeg klippet fra linningen og cirka ned til knæniveau og skilt mønsteret 4 cm af øverst. Mine bukser har ialt fire læg foran.
Øverst har jeg syet mønstret elastik i taljen og det giver en fin detalje til bukserne.

Jeg glæææder mig til at bruge dem og det gør Frederikke også 🙂 Jeg kan bare mærke det bliver sommerens yndlingsbukser!

Stoffet er fra Stoff og Stil og har følgende numre:
Vævet viskose pudder med store blomster, article no. 710335
Vævet viskose mørk blå med blomster print, article no. 710262
Vævet viskose grøn med små blomster, article no. 710305
Vævet viskose navy med kviste, article no. 710298

Strikketid

Nu vil jeg give ugle sweateren jeg er ved at strikke til Frederikke mere opmærksomhed og jeg glæder mig til at strikke noget mere for en tid. Men jeg tror ikke, at der kommer til at gå lang tid før jeg er tilbage ved symaskinen. Jeg har allerede et par ting på min inspirationsliste/to-do liste.

Se mere:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *