Pressede blomster – kreative ideer med børn

pressede blomster

Skønne kort

Mine piger har lavet de skønneste kort med pressede blomster. Det er en dejlig måde at forlænge sommerblomsternes varighed. Det er hyggeligt og personligt med hjemmelavede kort. De kan ligge i skuffen og blive fundet frem, når den rette begivenhed finder sted. De han hænge og pynte i hjemmet, indtil man tager det ned, skriver nogle kærlige ord på bagsiden og giver det videre til et andet kært menneske.

På denne måde bliver hjemmelavede, personlige kort med kærlige ord på bagsiden næsten en gave i sig selv. Håber også du får lyst til at presse nogle af sensommerens blomster for derefter at bruge de pressede blomster kreativt med dine børn eller nogle børn du kender.

pressede blomster

Personlighed

Det er så dejligt at være kreativ med børn. Når børn får en opgave, så kan de udvikle og se opgaven på en helt anden måde end voksne. Deres perfektionisme er så tilpas afbalanceret, at de får nogle skønne udtryk frem.

Jeg elsker, når det kreative mine piger og jeg laver kan blive brugt til noget. Noget kan pynte, skabe liv og sjæl i hjemmet. Andet kan bruges til gaver og andet igen som lidt personlighed, der følger med en gave.

Jeg har foldet disse sommerfugle sammen med mine piger. Det var meningen de skulle bruges til en uro, hvor de skulle hænge på en snor. Men tyngdepunktet og vægtfordelingen i sommerfuglene gør, at det er umuligt at få dem til at hænge pænt. Nu bliver de brugt som pynt på indpakkede gaver – det er så smukt.

origami

 

Krea Kits til det kommende efterår

Her er nogle ideer til Krea Kits til det kommende efterår. Alle ideerne er med tanke for, at både børn og voksne skal blive glade for resultatet. Børn blive så stolte, når mor og far gider have det de har lavet stående fremme. Disse Krea Kits og andre kan købes i shoppen her på siden.

Se mere:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *