Babushka dukke pude – krea med børn

Krea med børn

Mine piger har syet en pude. En fin pude med en babushka dukke af korssting på filt. Frederikke er færdig. Liselotte er i gang endnu, men resultatet bliver lige så godt, processen er bare lidt længere for hende.

babushka

Frederikke er stolt af sin pude, hvilket jeg også tror Liselotte bliver. Jeg elsker at være kreativ med mine piger og de elsker, når jeg åbner mine kreative værksteder. Asger på 2 år er også begyndt at være med i hans tempo – små perlearmbånd, klister mosaik, vandfarver og derudover almindeligt papir, blyant, farver og saks.

Babushka dukke pude

Filtstykket med huller er fra Stof og Stil (jeg har købt det i Stof og Stil i Esbjerg, jeg kan ikke finde det i deres webshop) og nemt for børn at sy korssting på. Hullerne er tydelige og velafgrænsede. Mønsteret har vi selv lavet. Jeg har prikket mønsteret for dem med en tus. Altså en lille prik i hvert felt med den farve korsstinget skulle være. Garnet er almindeligt bomuldsgarn. Bagsiden er også et stykke filt fra Stof og Stil.

babushka

Babushka dukke

Babushka dukker er så fine. De vækker gode minder hos mig. Jeg husker, jeg som barn sad hos min bedstemor og åbnede hendes babushka dukke. Ud kom en mindre dukke og endnu en mindre dukke. Jeg vidste det godt. Jeg blev glad alligevel. Glad for den forventelige overraskelse. Og især var jeg glad for den lille bitte dukke i midten.

 

Se mere:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *