Hæklet toilettaske og kosmetikpung – DIY

hæklet toilettaske

Et ønske er blevet opfyldt

Hæklet toilettaske og kosmetikpung hæklet med bobler og foret med stof. Alt i dejlige farver.

hæklet toilettaske

Begge dele er et juleønske, der er blevet opfyldt og som er faldet i god jord hos modtageren.

Resultatet er blevet godt. Det har taget lang tid, men jeg nåede det inde juleaften. Garnet skal snos endda nogle gange omkring hæklenålen for at opnå det fine bobbel mønster. Men når resultatet er blevet godt, er tiden givet godt ud.

DIY hæklet toilettaske

Hæklet toilettaske måler 30×18 cm. Hæklet kosmetikpung måler 17×10 cm.

Her kommer hækleopskriften i store træk.

Bunden er hæklet i runder med fastmasker. I stykket med bobler er hver anden runde henholdsvis bobbelmasker og fastmasker. Runden med bobbelmasker er skiftevis en bobbelmaske og en fastmaske.

Bobbelmaske:

  • Slå tråden om nålen, så du har to masker på nålen.
  • Stik nålen ind i fastmasken, slå tråden om nålen og træk tråden igennem masken. Nu har du 3 masker på nålen.
  • Gentag ovenstående yderligere 3 gange.
  • Slå derefter tråden om nålen og træk igennem alle masker på nålen.

Sy lynlås og for i i hånden.

hæklet toilettaske

Jeg har hæklet taskerne i Blackhill Recycle Cotton Tweed (farven ponpeij) fra Garnudsalg.dk. Garnet er lavet af gamle Levis bukser, det er lækkert blødt og har et fint farvespil. Forbrugt er cirka 150 g garn med hæklenål nr 3.
Lynlås og stof er fra den lokale butik, Ribes Broderi og Garn. Butikken er fyldt med viden og rummer stort set alt man behøver. På hjemmesiden er der en webshop.

Håber på at have inspireret nogen til også at hækle en lille taske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *