Sy med børn – Musen Musse

sy med børn

Sy med børn – her kommer inspiration og mønster på Musen Musse.

Dagene op til påske var jeg hjemme med alle tre unger to af dage, mens min snedker Dennis arbejdede. Og Dennis var hjemme med dem en dag, mens jeg arbejde. Vi kalder det vores vagtordning og det er en model vi også bruger i hverdagene. Her skiftedes vi til at holde tidlig fri, så børnene får kortere dage.

sy med børn

Sy med børn

Nå, men en af mine børnedage her op til påske, blev brugt på at sy. Vi udnyttede Asgers middagslur til at få ro og tid til at klippe, sy og fylde fyld i Musen Musse. Musen Musse er et overkommeligt sy med børn projekt for piger på 7 og 9 år (med voksenhjælp). Musen Musse bliver sød og dejlig, selvom det går lidt galt her og der med syningen. Musen Musse skal både syes på symaskine, i hånden når der skal syes øjne på, halen skal vendes som når man syer hårelastikker og der skal fyldes fyld i. Der bliver således øvet nogle forskellige syfærdigheder, når Musen Musse skal syes.
Musen Musse er ekstra dejlig, når man selv har lavet den og det er dejligt at vise den frem og rundt. Da musene var færdige, var de med på cykeltur ind til Isvaflen (Ribes største turistattraktion). Mums, hvor de laver nogle gode isvafler…. nam nam.

sy med børn

sy med børn

Musen Musse

Mønsteret kan downloades som pdf fil her: Mønster Musen Musse

Brug en rest filt eller en rest andet stof. Vi har brugt velour og der har givet en dejlig blød mus, men det gav også en masse stoffnuller mens vi syede – så det er en overvejelse værd…
Derudover skal der bruges et par øjne for eksempel et par knapper og noget fyld. Jeg har købt en billig fiberhovedpude i Jysk Sengetøjslager og bruger fyldet fra den.

sy med børn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DIY:

Klippevejledning:

Klip 4 ører (2 ører hvis du laver musen i filt), klip 2 kropssider, klip 1 bund og 1 hale på 5×25 cm.

Syvejledning:

  1. Sy ørene: Klip 4 ører og sy dem sammen to og to, ret mod ret i rundingen og vend dem om. Hvis du bruger filt skal du kun klippe to øre og ikke sy dem.
  2. Fold ørene og sy dem fast på hver kropsside i slidsen.
  3. Sy de to kropssider sammen i “ryggen”.
  4. Sy øjnene fast.
  5. Sy halen sammen ret mod ret på langs og vend den med retsiden udad.
  6. Sy bunden på musen (husk halen) ret mod ret. Lad et lille hul stå åbent til at vende musen med retsiden udad.
  7. Fyld musen med fyld.
  8. Sy det lille hul.

Tålmodighed

Tålmodighed er det sidste det kræver – både fra børn og voksne. Og selvom vi hyggede os, så kneb det alligevel lidt med tålmodigheden. Men det er glemt nu hvor musene er færdige.

Så hvis du gerne vil sy med børn, så kan jeg anbefale at sy Musen Musse. God fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *