Mohair poncho – strikkeopskrift str. 10-14 år

mohair poncho

Strikket mohair poncho

Jeg kalder det en strikket mohair poncho, men det er også en oversize sweater/vest. I hvert fald er den super skøn i støvet rosa mohair garn. Garnet er let som næsten ingenting, strikket er luftigt og alligevel er det en dejlig lun mohair poncho.

mohair poncho

God til det meste

Den er god til årstiden lige nu (forår), når der bliver leget i haven. Eller når de første lune aftener kommer, hvor man kan sidde ude og spise, men hvor det måske alligevel er en anelse køligt. Eller under den tynde sommerjakke på en blæsende dag. Eller til vinter uden over en tynd bluse. Eller i bilen, hvor en jakke kan være ubekvemmelig.

Jeg ser mange anvendelsesmuligheder for Frederikkes nye mohair poncho.

Jeg synes den er lækker og det gør Frederikke heldigvis også. Jeg håber hun får den brugt rigtig meget♥.

Strikkeopskrift

Frederikkes mohair poncho er strikket af støvet rosa mohair garn fra Stoff og Stil på pind nr 3,5.

Du finder opskriften gratis her (downloades som pdf-fil): Strikket mohair poncho


Tidligere har jeg lavet andre ponchoer. Faktisk er jeg ret glad for ponchoer. Måske er det fordi jeg er en frossen pind og derfor elsker at kunne tage lidt ekstra på. Her kan du se mine tidligere ponchoer som alle er i anvendelse endnu.

Lækker syet poncho i quiltet jersey:

poncho

 

 

 

 

 

 

Syet poncho i lækker lidt plysset stof:

pige poncho

 

 

 

 

 

 

Strikket sweaterponcho:

sweater poncho

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *