Mad til to dage i hverdagen – inspiration

Når far kommer hjem er mor lige gået

Nu er hverdagen kommet tilbage efter sommerferien og børnenes fritidsaktiviteter er startet igen. Der er gang i arbejde, skole, vuggestue, svømning, gymnastik og kor. Sangtitlen “Når far kommer hjem er mor lige gået” passer perfekt på nogle af vores hverdage. Derfor laver vi oftest mad til to dage af gangen, det gør hverdagene mere smidige. Mit bud på god mad til to dage kommer her i dette indlæg. Læs videre “Mad til to dage i hverdagen – inspiration”

Remouladedressing til fiskefrikadeller – opskrift

Remouladedressing og fiskefrikadeller

Denne uge startede med hjemmelavede fiskefrikadeller, remouladedressing og broccoli. Dejlig mad for alle i familien.

Min ene pige eeeelsker fisk, den anden elsker ikke særlig meget fisk. Om Asger elsker eller ikke elsker fisk, ved jeg ikke rigtig, men indtil nu har han spist det meste, vi har serveret for ham. MEN en ting er sikkert alle børn herhjemme kan lide de fiskefrikadeller, som vi startede denne uge med. Og mon ikke det gælder for de fleste andre børn? Læs videre “Remouladedressing til fiskefrikadeller – opskrift”

Boller med quinoa og chiafrø

Koldhævede boller med quiona  og chiafrø

Disse boller er sunde, mættende, lækre, lette at lave og holder sig saftige i dagevis. Quinoa er rig på proteiner og chiafrø har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer. Prøv dem, det kan kun blive en succes.

boller med quinoa og chiafrø Læs videre “Boller med quinoa og chiafrø”

Hjemmebagt rugbrød

Lækkert rugbrød

Hjemmebagt rugbrød lavet på surdej er lige kommet ud af ovnen herhjemme og det dufter herligt.

Egentlig er dette en kreativ blog, men ind i mellem sniger der sig lidt anden ind også. Jeg er rigtig glad for min rugbrødsopskrift – den er enkelt og god. Den vil jeg gerne dele med jer.

Jeg har selv bagt rugbrød i to år nu. Jeg startede i forbindelse med en barsel i januar 2014. Siden da er det kun få rugbrød vi har købt.

Opskrift på hjemmebagt rugbrød:

  • Surdej (jeg startede med at købe en klat hos bageren, ca 100g)
  • 1000 g rugmel
  • 8 dl lunkent vand

Ovenstående røres sammen, lad stå og hæve ca. 5-6 timer. Tag herefter en klat surdej fra, lad den stå ved stuetemperatur til næste dag og sæt den derefter i køleskabet.

  • 500 g skårne rugkerner
  • 4 dl vand
  • 2 spsk salt
  • 2 spsk mørkt maltmel (købt hos bageren)
  • 2 spsk maltsirup eller 1 spsk brun farin

Ovenstående røres i. Dejen fordeles i to forme og stilles til hævning ca. 5-6 timer. Derefter skal de bages i ovnen ved 170 gr på nederste rille i 1 timer og 45 min.
Jeg har to forskellige fremgangsmåder afhængig af hvornår jeg bager. Den ene er at jeg rører det første sammen om morgenen, lader det stå til middagstid, rører det næste i og bager dem om aftenen. Den anden er at jeg rører det første sammen om eftermiddagen, rører det næste i om aftenen og bager dem næste morgen.

Så er de klar til at sende en herlig duft ud i hele huset og maverne kan fyldes med lækkert, sund og groft brød, som også børnene elsker. Mums.