Køb strikket babydragt og strikkede shorts

Det skønneste strik til baby

Strikket babydragt – den er bare skøn og det er de strikkede babyshorts også. Begge dele passer til både piger og drenge og er gode til basis body og strømpebukser eller til bare ben, når sommervejret kommer.

Nu har du mulighed for at gøre din egen baby hjemmestrikket-lækker eller købe en unik barselsgave til en du kender. Jeg sætter nemlig disse to dele til salg i shoppen. Begge er størrelse 6 måneder og strikket i lysegrå bomuldsgarn. Min erfaring med disse to modeller, er at babyen kan passe dem længere end købt tøj og det er helt fantastisk, når modellerne nu er så skønne. Læs videre “Køb strikket babydragt og strikkede shorts”

Sweater poncho, cardigan og babydragt

Lidt groft, lidt fint og lidt småt

Sweater poncho er et af mine nye strikke projekter sammen med en fin strikket cardigan og en lille grå babydragt.

Sidste måned var vi på ferie. Feriedestinationen var USA’s vestkyst og ferien bød på mange gode og dejlige oplevelser og en pause fra hverdagen. Heriblandt også en pause fra de kreative sysler. Nu er jeg i gang igen og jeg nyder det.
Jeg har ofte flere forskellige syslerier i gang, så kan jeg vælge hvad jeg vil sysle på afhængig af humør og kontekst. Noget egner sig bedre til at tage med fx på en køretur, andet kræver mere ro og noget er perfekt til at sysle på mens snakken går. Læs videre “Sweater poncho, cardigan og babydragt”

Endnu mere baby hjemmestrikket lækker

Baby hjemmestrikket

Nu er der kommet endnu mere baby hjemmestikket.

Jeg har fået nogle bestillinger på den strikkede babydragt og de strikkede shorts fra Charlott Pettersens strikkebog. Så nu er endnu fem babyer blevet hjemmestikket lækre. En af disse babyer er min egen, som har fået et par mørkeblå shorts. Disse shorts venter sammen med resten af familien på den Californiske varme, som vi skal til om nogle uger.

I alt er det blevet til tre babydragter og to par shorts.

Babydragt og shorts

Har du også en baby eller kender en som også MÅ eje sådan en strikket babydragt eller et par strikkede shorts, så finder du opskriften i bogen “Drengestrik” af Charlott Pettersen. Hvis du ikke lige selv kan det der med at strikke, er du velkommen til at bestille hos mig ved at sende en besked.

Pris 200-250kr afhængig af model og størrelse.
Begge modeller findes i str 3, 6 og 12 mdr.
De viste modeller er strikket i bomuldsgarn “Hjertegarn Cotton nr 8”.

Strikket babydragt

Skøn strikket babydragt

– det er lige hvad denne her strikket sag er.

strikket babydragt

Jeg strikkede en til min søn, Asger inden han blev født. Han er vokset ud af den nu, men jeg har fået strikket en et nummer større, fordi den bare er så skøn. Så bliver en baby bare ikke mere hjemmestrikket-lækker. Mums.

Opskriften på strikket babydragt er fra “Drengestrik – strikkeopskrift til drengetøj 0-8 år” af Charlott Pettersen. Læs videre “Strikket babydragt”