Frugtpose – så kom den

Frugtpose

Frugtposerne er syet i dejligt, blødt, ternet bomuldsstof. De er pyntet med en enkelt stjerne lavet i strygestof. De er klar til at blive pakket med mad med kærlig omtanke for de små voksende kroppe og dernæst klar til at blive pakket op af små hænder.

Frugtposer bruges mest i børnehaven til frugt og lignende til mellemmåltiderne. Men de kan også bruges som madpakkeposer eller til andre småting.

Som madpakkeposer har de den klare fordel i rygsækken/skoletasken, at de hverken vejer eller fylder, når indholdet er spist.

De kan også bruges i pusletasken til at holde styr på babys spisegrej eller i din egen taske til lidt snack på vejen.

Køb dem i shoppen Corydonchristensen her.

Sy stofpose – DIY

Stofposer til enhvert formål

Sy stofpose i alle mulige designs og størrelser og brug dem til et hav af formål. Du kender dem måske stofposen fra frugtposen i børnehaven? Du skulle nu prøve at bruge dem til alt muligt andet. Men pas på de kan være vanedannende.

For mig er det en evig proces at organisere opbevaring af mine ting. Kasser, kurve, skuffer, små møbler og ikke mindst stofposer. Stofposer har den fordel, at man ikke kan se hvad de rummer, de kan hænges op eller gemmes væk og så er de lige til at tage med i tasken. De kan designes så de pynter i hjemmet og syes efter mål afhængig af formålet.

Brug dem i pusletasken, på børneværelset, til strikkepinde, garn, stofrester, knapper, fyrfadslys – ja alle småting og nips af enhver art.

Jeg bruger blandt andet en til at holde styr på æggene i legekøkkenet. To til hhv stiftetøj og legetøj i pusletasken. En med kit til et hurtigt bleskift på farten, hvis jeg ikke vil have hele pusletasken med. Flere poser til at holde styr på mit garn. Og ja så selvfølgelig frugtposer til børnehave og skole.

Jeg har nogle stofposer til salg i shoppen, se her. Men hvis du ønsker at lave dine egne så se min DIY: sy stofpose hhv firkantet og rund herunder Læs videre “Sy stofpose – DIY”