Ugle sweater børn – så fin strik

Owls

Frederikkes ugle sweater er færdig og den er bare blevet så fin. Den skulle gerne vente lidt med at blive brugt for forhåbenligt er der mere sommervejr på vej.

Ugle sweater børn

Garnet er Olympia fra Coop og er 50% uld og 50% akryl og med strikkefasthed 18 m = 10 cm.
Opskriften er fra Kate Davies . Jeg har strikket size 1 på pind nr 6 hele vejen og det svarer til str 8-10 år. Jeg har brugt 6 nøgler garn.

ugle sweater børn

Garnet har jeg har liggende et par år. Det er købt en gang det var på tilbud. Opskriften har jeg også haft længe. Opskrift og garn har længe været et match i mit hoved. Læs videre “Ugle sweater børn – så fin strik”

Tubehalstørklæde – strikkeopskrift

Strikket tubehalstørklæde

Jeg har strikket dette tubehalstørklæde til min pige med stor succes. Jeg elsker, når det jeg laver bliver modtaget med glæde og bliver brugt. Her kommer min opskrift. Halstørklædet er enkelt at lave og bestemt et overkommeligt projekt her i påsken eller på et andet passende tidspunkt.

tubehalstørklæde Læs videre “Tubehalstørklæde – strikkeopskrift”

Håndledsvarmere – gratis opskrift

Håndledsvarmere til børn og voksne

Kender du et par håndled der fortjener lidt forkælelse? Kender du et par håndled der trænger til lidt varme? Eller synes du bare håndledsvarmere er pæne?

håndledsvarmere

Jeg har strikket to par til gaver. Et par i harlekinmønster til et par ømme voksne håndled og et par i glatstrik til min datter på 8 år. Læs videre “Håndledsvarmere – gratis opskrift”

Strikkeopskrifter Børn – strik med god pasform

Kærlig hjemmestrik

Mine Stikkeopskrifter Børn har været et stort projekt for mig. Det hele startede med at jeg var så ærgerligt over strikket tøj med en dårlig pasform. Det er så ærgerligt at ligge en masse kærlighed i hjemmestrik, som ikke bliver brugt nok, fordi det ikke sidder godt. Jeg startede derfor med at lave en enkel opskrift på en raglansweater og efterhånden tog den ene ide den anden og jeg har nu samlet mine 14 opskrifter. De fleste opskrifter er på hjemmestrikket tøj – bluser, bukser, leggings, veste, kjole og nederdel. Men også en enkelt strikket kat, en hæklet finurlig abe og flagranke.

Læs videre “Strikkeopskrifter Børn – strik med god pasform”

Vest på rundpind – nem strikkeopskrift

Nem opskrift på vest på rundpind

Her kommer endnu en opskrift, som jeg har selv har lavet. Denne vest er enkel og god. Så hvis du er ny i strikkeriet, har brug for et strikkeprojekt hvor der skal kunne snakkes samtidig eller et projekt, du nem kan gå til og fra; så er denne opskrift et godt bud. Vesten er strikket på rundpind hele vejen nedefra og op. Der er altså inden steder, den skal syes sammen til sidst.

vest på rundpind

Det bedste af det hele er at jeg har lavet opskriften, så du kan strikke den med den pinde- og garntykkelse du ønsker. Opskriften på denne strikkede vest på rundpind findes i str. 1-5 år. Du kan også få et godt resultat ved at bruge forskellige rester.  Læs videre “Vest på rundpind – nem strikkeopskrift”

Opskrift på strikket kjole – Kjole fra Mormor

Kjole fra Mormor

Jeg vidste bare at denne kjole og nederdel ville blive noget helt særligt. Den er så fin og muligvis en af de sødeste strikkede kjoler jeg har set til piger. Kjolen hedder Kjole fra Mormor fordi det var mine børns mormor, der såede ideen til kjolen.

Kjolen er strikket ud i et. Kjolen har en glatstrikket overdel og et mere vid nærmest plisseret skørt, som gør det til en rigtig yndig kjole.

strikket kjole

Det startede med at mormor strikkede en dukkekjole. Sådan en kjole måtte min Liselotte også have til sin nissedukke i december. Nissedukken skulle være pæn til juleaften. Siden blev det til en strikket kjole nemlig denne pigekjolen Kjole fra Mormor og dernæst en strikket nederdel Nederdel fra Mormor.

strikket kjole Læs videre “Opskrift på strikket kjole – Kjole fra Mormor”

Strikket sweater med rib kanter i stof

Raglansweater med nye kanter

Jeg har for kort tid siden strikket en raglansweater med knapper i mørkegrå bomuld med kanter i karrygul uldgarn til min Asger. Men jeg glemte det med uldkanterne allerede i anden vask – aaargghh hvor ærgerligt. Sweateren var smuttet med i en alm vask ved 40 grader og det kunne uldkanterne ikke holde til… Men nu har sweateren fået nyt liv og er blevet til en strikket sweater med rib kanter i stof.

Strikket sweater med rib kanter i stof

Læs videre “Strikket sweater med rib kanter i stof”

Strikket bluse med striber og rundt bærestykke

Strikket bluse med striber og rundt bærestykke i str 6/9, 9/12, 12/15 mdr.

Endnu en bluse er strikket og ikke mindst endnu en opskrift er nedfældet. Jeg har strikket en enkelt bluse med striber og rundt bærestykke. Læs videre “Strikket bluse med striber og rundt bærestykke”

Strikket cardigan med knapper i forskellige farver

Dejlig strik til mor og barn

Jeg har fået strikket min cardigan færdig samt en lille sweater i str. 1 1/2 år. Nu er mor og barn klar til efteråret.
Jeg startede på cardiganen i april, da vi kom hjem fra vores ferie i USA. Jeg har strikket på den sideløbende med andre projekter. Jeg har altid flere ting i gang på samme tid, så der er noget til forskellige situationer og humør. Læs videre “Strikket cardigan med knapper i forskellige farver”

Viggos vest – variant2 på rundpind

Strik Viggos vest på rundpind

Nu har jeg strikket en ny Viggos vest til Asger, denne gang på rundpind. Varianten er smal, let og luftigt. Dejlig til de dage hvor vejret er lumsk.

Jeg har strikket både den tidligere variant og denne i bomuld. Jeg synes bomuld passer godt til årstiden, men rib strikket i bomuld bliver ikke lige så elastisk, som rib strikket i andre garntyper som fx uld. Derfor forsøgte jeg at tilpasse opskriften, da jeg strikkede den grå Viggos vest. Jeg ville forhindre at vesten blev aaaalt for bred i forhold til længden. Det lykkedes til dels, men jeg var ikke helt tilfreds…. Læs videre “Viggos vest – variant2 på rundpind”

Viggos vest – variant

Onsdagsvesten som blev til festtøj

Viggos vest er en klassisk baby- og børnevest, som der sikkert er blevet strikket et utal af rundt omkring. Den er perfekt til at lune barnet især når årstiderne skifter og det kan være lidt svært at finde en passende påklædning.

Min Asger kryber afsted og her er vesten også god især hvis gulvet er koldt. Asger skal starte i dagpleje lige om lidt og dagplejeren tager børnene med i legestue om onsdagen. I legestuen er der ikke gulvvarme og derfor tænkte jeg, at Asger skal have en Viggos vest til om onsdagen, når han skal i legestuen – altså en onsdagsvest. Læs videre “Viggos vest – variant”

Sweater poncho, cardigan og babydragt

Lidt groft, lidt fint og lidt småt

Sweater poncho er et af mine nye strikke projekter sammen med en fin strikket cardigan og en lille grå babydragt.

Sidste måned var vi på ferie. Feriedestinationen var USA’s vestkyst og ferien bød på mange gode og dejlige oplevelser og en pause fra hverdagen. Heriblandt også en pause fra de kreative sysler. Nu er jeg i gang igen og jeg nyder det.
Jeg har ofte flere forskellige syslerier i gang, så kan jeg vælge hvad jeg vil sysle på afhængig af humør og kontekst. Noget egner sig bedre til at tage med fx på en køretur, andet kræver mere ro og noget er perfekt til at sysle på mens snakken går. Læs videre “Sweater poncho, cardigan og babydragt”