Rundt bord i egetræ fra min snedker

Snedker på spil igen

Nu har min snedker været på spil igen… eller i noget tid. Han har lavet et rundt bord i egetræ. Det er så fint. Han har arbejdet på det over nogle måneder, gået til og fra arbejdet med det. Holdt små pauser, hvor andet har fået en højere prioritet. Men nu er det færdig og lige som det skal være.  Han bliver dygtigere og dygtigere, ham min snedker♥.

rundt bord

Rundt bord i egetræ

For cirka 6 år siden lavede Dennis et langt skrivebord med tre sidepladser. Et kreativt bord i stuen. Vi har været rigtig glade for det og siddet der meget. I efteråret købte vi et klaver og det krævede lidt af den vægplads, det kreative bord optog. Det var der ideen til dette runde bord tog form og nu står det på sin plads. Frisk og klar som base for gode tegninger, lektier der skal laves, spil der vil spilles og kaffe der kræver at blive drukket.

rundt bord

Elsker, elsker, elsker runde borde

Jeg elsker runde borde. Læs videre “Rundt bord i egetræ fra min snedker”

Små møbler fra en snedker – bestilling

Snedker værksted

Snedkeren har de sidste måneder fået lavet nogle fine små møbler i sit lille værksted. Det er blevet til et par fødselsdagsgaver og et par bestillinger – alle dele efter modtagerens ønsker. Her kommer resultatet i billeder:

snedker
Sengegavl – en fødselsdagsgave
snedker
Fin trækasse – også en fødselsdagsgave
snedker
Radiatorskjuler – en bestilling på to stykker
Snedker
Hylder – en bestilling
Snedker
Et lille skrivebord til arbejdet bliver til…
snedker
Billedrammer på bestilling
snedker
Rund plade til trådkurv til Frederikkes værelse
snedker
Øvelse gør mester – jeg er helt vild med denne planke

Send en besked til snedkeren her via bloggen, hvis du vil høre ham om han kan lave et møbel til dig.

Juleønske til min snedker – Make a Wish

Mit juleønske

Jeg ønsker mig en billedramme til en fin lille plakat jeg har købt. Plakaten hedder Make A Wish og jeg synes den er så skøn. Den minder mig om barndommens begejstring, når de små mælkebøttefrø flyver afsted med et pust. Den minder mig om, at vi hele tiden har muligheden for at ønske og at et ønske er fri fra alle begrænsninger. Den minder mig om at drømme og håbe og så gør den mig glad. Billedet skal hænge i køkkenet og være en del at hverdagen.

juleønske Læs videre “Juleønske til min snedker – Make a Wish”

Billedramme i træ – til et særligt billede

Betydningsfulde billeder

Vi har alle nogle billeder, der betyder noget helt særligt for os og de fortjener en flot billedramme.

Min snedker har lavet denne fine ramme til et billede i vores stue. Billedrammen er blevet så fin. Den er lavet i bøgetræ og moseeg, så nu pynter både billede og ramme.

billedramme i træ

Faktisk er jeg blevet lidt vild med billederammer i træ. Træets farve omslutter billeder og malerier på en helt perfekt blid måde. Jeg må have min snedker overtalt til at lave et par rammer mere til os. Læs videre “Billedramme i træ – til et særligt billede”

Her bor en snedker

Hjemmesnedkeri

Herhjemme er min mand og jeg kreative på hver vores måde, hvilket er det bloggen her handler om.
Jeg er primært kreativ med håndarbejde i forskellige afskygninger. Min mand er kreativ i sit hjemmesnedkeri. Han elsker at bygge, snedkerere og dreje i træ.

Og jeg er heldig for jeg kan få lavet mine helt egne møbler! Det er virkelig en luksus og nu vil jeg vise nogle af de flotte ting, han har lavet til vores hus. Læs videre “Her bor en snedker”

Træ lysestager

Fine drejede lysestager

Så har Dennis lavet hjemmegjort på den maskuline måde i sit snedkeri. Der er blevet drejet nogle fine træ lysestager. De er virkelig fine med de forskellige åretegninger. De er drejet i forskellige træsorter, i forskellige former og størrelser. De er flotte sammen og hver for sig. Jeg er især vildt med den mørke i moseeg.

træ lysestager Læs videre “Træ lysestager”